Hurtigt vægttab på 2 uger – sådan taber du 1 – 2 kg om ugen

Vil du gerne smide et par kilo – hurtigt – og er du klar på at gøre en indsats for det?

Måske skal du til en sammenkomst og skal passe i en kjole eller på ferie og vil være sommerklar?

I denne artikel taler vi om hvordan du kan tabe dig hurtigere end de anbefalede 0,5 kg om ugen – og hvordan du gør det på en sundhedsmæssig forsvarlig måde:

  1. Ingen kulhydrater
  2. Spis 1000 – 1500 kalorier om dagen
  3. Skånsom konditionstræning hver dag
  4. Overvej en pulverkur

Følger du denne metode i 2 uger kan du tabe dig 3 – 4 kg, på en sund måde. Det har jeg selv gjort.

Der kommer ingen råd om usunde sultekure eller slankepiller her, så leder du efter det, må du finde det andet sted.

Mine råd tager udgangspunkt i hvad jeg selv har haft success med og hvilke tips og gode råd, jeg selv har fundet brugbare.

Skal vi komme igang?

Vi anbefaler: Lækre slankemidler fra Bodylab - proteinbarer, pandekager og meget mere
Ansvarsfraskrivelse

Jeg er ikke læge og giver ikke sundhedsfaglig rådgivning.

Min egen baggrund er 10 år med styrketræning og jeg er også under uddannelse som kostvejleder, men jeg er ikke din læge og jeg er ikke ekspert i slankekure, så lav din egen research og spørg altid din læge eller kostvejleder til råds.

Hvor meget kan man egentlig tabe sig om ugen?

Den almindelige anbefaling er at man ikke prøver at tabe sig mere end 0,5 – 1 kg om ugen.

Dette er det anbefalede råd fra Sundhedsstyrelsen og er efter min mening et godt udgangspunkt for et langvarigt, stabilt vægttab.

Når det er sagt, så findes der masser af mennesker der taber sig væsentlig mere end det om ugen, særligt i begyndelsen af et vægttab.

Hvor meget kan man egentlig tabe sig på en uge?

Der er ikke noget klart svar, men mange oplever at tabe sig 2 – 4 kg de første to uger de begynder et vægttabsprogram, men så begynder vægttabet også at gå langsommere.

Det er vigtigt at skelne mellem vægttab og tab af fedt.

Et vægttab i sig selv, behøver nemlig ikke at være det samme som at du også får mindre fedt.

Taber du dig for hurtigt kan du miste muskelmasse samtidig med din fedt. Du bliver bare tyndfed. Derfor skal man ikke tabe sig for hurtigt.

Sådan taber du dig lynhurtigt 1 - 2 kg på et par dage med Keto

Her kommer et tip, der kan få dig til at tabe dig lynhurtig, og som vil få dit ansigt til at slankere ud og din mave til at blive fladere.

Og det bedste af det hele? Du behøver hverken sulte dig eller træne.

Du skal bare holde helt op med at spise kulhydrater, ligesom man for eksempel gør med Keto kost eller LCHF kuren.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Det kan det egentlig heller ikke, for du taber dig ikke sådan rigtig. Det vil sige, du taber dig på vægten, men du har ikke smidt fedtet.

Det du har gjort er at slippe af med ophobet væske i din krop.

  • Når du får rigelig med kulhydrater i din kost, ophober din krop væske i cellerne, nemt 1 – 2 kg i ren væske.
  • Når du holder op med at spise kulhydrater, slipper kroppen denne væske igen.

Resultatet er et lynhurtig vægttab, som ikke alene kan ses på vægten, men som også gør din hud fastere og strammere.

Denne metode med at fjerne kulhydrater i kosten er en klassisk bodybuilding teknik op til et stævne.

Det kan oftest ses meget tydeligt, særligt i ansigtet, men også i maven, hvor meget af væsken er ophobet i tarmene.

Hvis du skal snige dig ned i en kjole eller et par bukser, der er lidt for små, så kan du passende holde op med at spise kulhydrater et par dage inden.

Keto slankekure er ikke uden bivirkninger. En kendt klage er at føle sig træt, og også nogle gange svimmel, de første par dage. Tal med din læge hvis du er i tvivl om Keto er noget for dig.

Hurtigt vægttab på den sikre måde med kalorieunderskud

Ud over teknikken med at skære kulhydraterne fra er der ingen særlige slankekure eller træningsmetoder, der kan sikre dig et hurtigt vægttab.

Generelt anbefaler eksperterne at ligge i et kalorieunderskud på 500 kalorier om dagen for at tabe dig. Det er 3500 kalorier om ugen, hvilket svarer til kalorierne i 0,5 kg fedt.

For at smide 1 kg fedt om ugen skal du altså have et kalorieunderskud på 7000 kalorier eller 1000 kalorier om dagen.

For at finde ud af hvor mange kalorier du skal spise, skal vi først finde ud af hvor mange kalorier du normalt spiser – og hvor vægten er stabil.

Det kalder vi ligevægtsindtag, eller det antal kalorier, som gør du hverken taber dig eller tager på.

Den afhænger af køn, alder og aktivitet, og er i gennemsnit:

  • Mænd: 2500 kalorier
  • Kvinder: 2000 kalorier

Disse tal antager at du er let aktiv i løbet af en dag, det vil sige, går på arbejde, bevæger dig i løbet af dagen og så videre, men at du ikke træner eller laver fysisk arbejde.

Hvis du så skærer 500 kalorier af dette, vil du altså spise enten 2000 kalorier (mænd) eller 1500 kalorier (kvinder) og så tabe dig 0,5 kg på en uge i ren fedt.

Hvis du skærer 1000 kalorier, vil du altså spise enten 1500 kalorier (mænd) eller 1000 kalorier (kvinder) og så tabe dig 1 kg på en uge i ren fedt.

Så simpelt er det egentlig.

Det anbefales ikke af hverken læger eller eksperter at spise mindre end 1500 kalorier om dagen for mænd eller mindre end 1000 kalorier om dagen for kvinder, da det er vigtigt at få de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Spis 1500/1000 kalorier om dagen i en uge og så har du tabt dig 1 kg i rent fedt. I tillæg til et væsketab på 1 – 2 kg, kan du altså tabe dig 3 – 4 kg på 2 uger.

Tab dig hurtigt med en kostplan

Hvis du skal tabe dig hurtigt og garanteret, er det helt afgørende at du følger en kostplan.

Der er kalorier i næsten alting og der hvor det ofte går galt, er at man ikke får talt dem alle sammen med.

Mange glemmer for eksempel kalorier i smør og olie eller de glemmer kalorier i juice og sodavand. Der er også kalorier i grøntsager.

Derfor er det bedste du kan gøre at følge en kostplan.

Du kan enten lægge en selv eller du finde en på nettet eller evt. købe en af en kostvejleder. Du kan også købe en måltidskasse med en såkaldt “slankekasse”, hvor der er et fast antal kalorier.

Find en god kostplan med 1000 – 1500 kalorier på nettet og følg den punkt for punkt.

Du kan fx købe kostplaner med 1200/1500/2000 kalorier hos private trænere.

Her kan du købe en færdig kostplan til vægttab, lavet af en dansk ekspert, der 100% virker, hvis bare du følger den.

Eller.. spis det samme hver dag

Hvis ikke du vil lægge en kostplan, og det kan være kedeligt, indrømmet, så anbefaler jeg at du spiser det samme hver dag.

Årsagen til jeg anbefaler dette er at vi her taler om et garanteret hurtigt vægttab og måden at være sikker på hvor mange kalorier du får, er at være helt sikker på hvad du spiser.

Hvis ikke du følger en kostplan er det enormt svært at huske at måle alle kalorier.

Hvis du derfor spiser det samme hver dag, behøver du kun at tælle kalorier en gang.

Jeg anbefaler ikke at du nu skal spise det samme hver dag, resten af livet, selvfølgelig ikke.

Men de første to uger, bør du spise det samme, hver dag. Så minimerer du usikkerheden og kan få et garanteret vægttab.

Du har sikkert noget du ville kunne spise hver dag? I hvert fald i 2 uger.

Det kræver viljestyrke!

Men det virker.

Tab dig endnu hurtigere med træning

Skal du tabe dig endnu hurtigere kan du tilføje noget konditionstræning eller styrketræning.

Det kan nemlig forbrænde 500 kalorier i timen.

Så hvis du spiser 500 kalorier mindre og forbrænder 500 kalorier mere, så er det 1000 kalorier i underskud pr. dag og så går det stærkt. Eller 1500 kalorier, hvis du spiser 1000 kalorier mindre. Så går det rigtig stærkt.

Problemet med træning er at man ofte bliver lidt træt og uoplagt af at være i kalorieunderskud.

Derfor skal du heller ikke give den maks gas med træning i de 2 uger.

Den mest effektive og skånsomme konditionstræning jeg kender til er incline løbebånd.

Incline betyder “op ad bakke” og løbebåndet kender du nok fra fitnesscenteret.

Du skal sådan set gå op ad bakke.

Det forbrænder super mange kalorier, men fordi du går i et roligt tempo, går det ikke ud over knæ og led.

Alle kan gøre det.

  • Du kan vælge en hældning mellem 3% og 6% og en hastighed fra 4.5 – 6.5, men prøv dig frem.
  • Brug evt pulsmålerne i håndtagene og gå efter en puls på mindst 120 men mindre end 150.
  • Gå mindst 30 minutter, men gerne en 1 time, hvis du orker det.
  • Lyt til musik, radio, podcast og glem hvad du laver.

Du kan også bruge motionscyklen. Den er også skånsom og effektiv.

Når jeg foretrækker at gå på løbebåndet er det fordi det er umuligt at “snyde”. På motionscyklen er det nemt at komme til at slappe lidt af. Det kan du ikke når du går op af bakke på løbebåndet.

Overvej en pulverkur hvis det skal gå rigtig stærkt

Pulverkure som Nupo har været meget kontroversielle, men det mener jeg faktisk er lidt forkert.

Pulverkure, altså hvor mange udskifter hele sin kost i en periode med måltidserstatning, er faktisk en af de få slankekure, som har noget solid videnskab bag sig. I vores guide om måltidserstatninger gennemgår vi nogle af beviserne, men for at gøre det kort, så virker pulverkure faktisk.

De er så heller ikke for alle.

Det kan være svært at få en pulverkur til at passe med et almindeligt liv, hvor man spiser med andre mennesker og har pres på for lige at tage et stykke kage og sådan.

Men på den anden side er det en meget nem diæt at følge. Du skal simpelthen bare drikke de 6 shakes om dagen som er en del af NUPO kuren.

Jeg har selv prøvet NUPO og vil godt anbefale den. Det fungerer ret godt og du behøver ikke udskifte alle dine måltider med shakes. Jeg bruger selv shakes til at erstatte den lille sult til noget sødt om eftermiddagen og om aftenen. En NUPO shake har kun 120-150 kalorier, men mætter overraskende godt. Jeg synes faktisk det fungerer godt.

Hvis du udskifter alle dine måltider med NUPO shakes vil du få ca. 1000 kalorier om dagen og så går det altså rigtig stærkt med vægttabet, op til 2 kg om ugen – og det er altså rigtig vægttab, ikke bare væske.

En anden fordel ved en pulverkur er at du er sikker på at få de vitaminer og mineraler og aminosyrer som din krop har brug for. Det er nemlig et lovkrav at en pulverkur indeholder alle næringsstoffer din krop har brug for.

Dette gør det nemmere at følge en lavkalorie diæt som NUPO fremfor fx en faste, hvor man ret hurtigt begynder at kunne mærke underskuddet i diverse næringsstoffer.

Så alt i alt er jeg tilhænger af måltidserstatninger og pulverkure, men det er ikke for alle og det kræver noget viljestyrke.

Konklusion: Sådan taber du dig 3 - 4 kg på 2 uger

Vi har set på hvordan man taber sig 3 – 4 kg på 2 uger på en sund måde:

  • Ingen kulhydrater
  • 1000 – 1500 kalorier om dagen
  • 30 – 60 minutter let konditionstræning
  • Overvej en pulverkur

Det er sådan set ikke sværere end det.

Det er faktisk nemt at komme i gang med et vægttab, det svære er at blive ved, men det er en helt anden historie.

Et vægttab på et par kg vil kunne ses på næsten alle. Ikke mindst vil det hurtigt kunne ses i dit ansigt, der bliver mindre oppustet.

Spiser du sundt, godt med grøntsager, ingen slik og fastfood, så vil din mave også blive meget fladere, fordi du ikke er oppustet.

Så selv om du “kun” taber dig et par kg vil folk kunne se en stor forskel på hvordan du ser ud.

Held og lykke og husk at varigt vægttab kommer af en sund livsstil med sund kost og masser af motion.

Forfatter

  • Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.

Fitfact.dk
Enable registration in settings - general