Tab dig med gode kost- og motionsvaner

Annonceindhold

Er du træt af at prøve at tabe dig uden, at der sker noget? Det er ikke let at ændre sin livsstil og sine motions-og kostvaner. Det er de færreste, der kan klare det helt selv. For at der virkelig skal ske nogle vedvarende ændringer, er det nødvendigt at få professionel hjælp. Mange fitnesscentre har tilknyttet en eller flere personlige trænere, som kan hjælpe dig med både gode motionsvaner og sunde kostvaner. Læs med her og få et indblik i, hvad en personlig træner kan gøre for dig.

Bryd de dårlige vaner med hjælp fra en professionel

Det er ikke så let endda at tabe sig. Rigtig mange kæmper med at smide de 8-10 kg, som har sneget sig på igennem årene, næsten uden de bemærkede det. Det kan være motionen blev nedprioriteret, da børnene kom til og tiden ved siden af fuldtidsjobbet blev knap. Det kan også være man hygger lidt for meget om aftenen og generelt ikke spiser sundt nok. Man får hurtigt opbygget nogle dårlige vaner, som desværre er svære at ændre på, hvis ikke man får hjælp.

Motionsvaner der tilpasses dig

For at tabe sig og få en sund og stærk krop er det vigtigt, at man bevæger sig og bruger sine muskler. En personlig træner kan tilrettelægge din træning så den passer til dig, og så du synes det er til at overkomme både tidsmæssigt og i hårdhedsgrad. Hvis det er længe siden, du har dyrket motion, er det naturligvis vigtigt at starte blidt ud, så din krop ikke bliver overanstrengt. Mange, der selv starter med at træner efter års manglende motion, begår den fejl, at de lægger for hårdt ud. Det betyder, at de måske får skader eller bliver så udmattede af træningen, at de ikke orker at fortsætte. Det er derfor vigtigt, at du får lagt et program, der motiverer dig fremfor at afskrække dig. 

Varieret træning der giver resultater

En personlige træner vil også variere din træning, så du ikke bare skal igennem det samme, hver gang du træner. Træningsprogrammet er et samarbejde mellem dig og træneren, hvor I hele tiden følger op på, hvad der er godt og hvad, der skal ændres. Programmet skal hele tiden tilpasses de fremskridt, der sker med din krop. Med hjælp fra en personlig træner vil du nemlig tabe dig og du vil komme i god form og du vil få hjælp til at holde fast på de gode motionsvaner.

Få sunde og gode kostvaner 

Ved siden af træningsprogrammet kan en personlig træner også hjælpe dig med at ændre dine kostvaner. De kan vejlede dig i, hvordan du skal spise for at tabe dig. De er uddannet til at motivere og coache mennesker, der gerne vil ændre deres livsstil. Med en personlig træner ved din side har du en sparringspartner gennem den til tider hårde proces, det er at skabe forandringer i dit liv. Du bliver ikke overladt til dig selv, men har en person ved din side, der er engageret i dine resultater og din rejse mod den ønskede vægt.

Du skal IKKE på slankekur

Du må endelig ikke sammenligne en kostomlægning med en slankekur. En kostomlægning drejer sig om at få opbygget permanente sunde kostvaner. Det betyder slet ikke, at du skal gå og være sulten. Det betyder bare, at du skal begynde at spise det rigtige mad, som både gør dig mæt og som ikke sætter sig på ribbenene. Med tiden, når du har tabt de ekstra kilo og har opbygget gode kost- og motionsvaner i hverdagen, vil du også kunne spise et stykke kage af og til og hygge dig med lørdagsslik sammen med ungerne. Det drejer sig om, at du sammen med den personlige træner får skabt en balance mellem de kalorier du indtager og dem du forbrænder. 

Forfatter

  • Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.

Tags:

Fitfact.dk
Enable registration in settings - general