Romaskine eller motionscykel/crosstrainer/løbebånd?
Romaskinen og motionscyklen er populær til både hjemmetræning og fitnesscenteret, men hvordan klarer den sig i konkurrencen med de andre fitnessmaskiner?
Måske overvejer du, hvilken du skal vælge til din hjemmetræning.
Vi har sammenlignet maskinerne og fået råd med på vejen fra Morten Zacho, der er idrætsfysiolog på Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.
Top 3 populære romaskiner
Motionscykel
- Nem at bruge
- Forbrænder flest kalorier
- Fylder ikke ret meget
Motionscyklen har mange fordele. Den fylder ikke meget, den er den nemmeste at bruge og så forbrænder den masser af kalorier, hvis du altså giver den gas. Alle kan cykle og det kræver derfor ikke at man skal lære teknik for at komme igang. Det gør motionscyklen meget velegnet til dig, der ikke er så erfaren med træning.
Der er også fordelen at det er nemt at have TV kørende i baggrunden, da man sidder stille på sadlen.
I Morten Zachos vurdering er motionscyklen topscorer når det gælder ren forbrænding af kalorier. Det gælder selvfølgelig kun, hvis du giver den gas på cyklen. Her ligger selvfølgelig også en udfordring, da man kan komme til at blive lidt for magelig.
Sammenlignet med romaskinen taber motionscyklen i forhold til træning af muskler og kredsløb. Motionscyklen bruger udelukkende benene og træner ikke hofter, mave, ryg og arme, som romaskinen gør. Der er altså ikke meget styrketræning at finde her, altså ud over du får gode lårbasser.
Løbebånd
- Bedst til konditræning
- Til dig der er vild med løb
- Mulighed for varieret træning
Er du bidt af en gal løber, men er du ikke så vild med regnvejr i November og frost i Januar, ja så er et løbebånd måske lige sagen.
Hvis du altså har plads til det, for et løbebånd fylder altså en del. Det er den fitnessmaskine der fylder mest og modsat kondicyklen og romaskinen kan du ikke folde den sammen og gemme væk i skabet.
Der er heller ikke megen styrketræning i løb, men du har dog muligheden for at supplere dit løb med “incline walking”, altså at gå op af bakke med en hældning. Det er rigtig god træning for baller og baglår.
Sammenlignet med romaskinen er løbebåndet altså mere effektiv konditræning, men også med større risiko for skader på især knæ og led.
Crosstrainer
- God allround maskine
- Træner både over-og underkrop
- Nem at bruge
Crosstraineren er måske den bedste allround maskine til hjemmebrug. Du får mulighed for god kredsløbstræning og du får trænet dine arme og overkrop sammen med dine ben. Ellipse bevægelserne passer godt til kroppens naturlige bevægemønster. Det gør den nem at bruge for nybegyndere.
De glidende bevægelser i crosstraineren, der har navn efter langrend, på engelsk “cross country skiing”, er skånsomme for knæ og led. Desuden får du træning for hele kroppen, hvor du styrker arme og ryg sammen med ben og baller.
Sammenligner vi med romaskinen er crosstraineren ikke helt lige god til at få pulsen op. Du kan give den mere gas på romaskinen og styrke- og udholdenhed bliver også trænet bedre.
Vi har set på romaskinen sammenlignet med de andre fitnessmaskiner til hjemmebrug. De har hver deres fordele og hver deres publikum. Romaskinen kræver noget teknik at bruge. Det er ikke svært at få lært, men den er helt klart lidt sværere at komme i gang med i forhold til fx kondicyklen.
Har du først fået teknikken på plads, så åbner der sig en helt ny verden, hvor du kan få meget alsidig og effektiv træning. Du træner kondi, styrke og udholdenhed og du kan træne og konkurrere på tid med andre motionister. Køber du en af de bedre romaskiner er der virkelig meget at arbejde med. Du kan optimere dine tider, dine Watt, din roteknik på displayet.
Romaskinen er en fitnessmaskine du kan have med dig i mange år og kontinuerligt forbedre og sammenligne dine tider. Det er også en maskine der er skabt til intervaltræning med høj intensitet. Du kan forbrænde mere end 350 kalorier på 30 minutter (gennemsnitsperson). Det er fitnessmaskinen til dig der ikke har så meget tid, men gerne vil holde formen ved lige.
Forfatter
-
Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.
Tags: facebooklikeg-ads