Jabra Elite 3 høretelefoner anmeldelse – testet til løb og træning

Jabra Elite 3 høretelefoner er en af de mest populære høretelefoner i lavprisklassen og da mine Airpods gik i stykker efter et mislykket forsøg på rens, var jeg ikke umiddelbart klar på at smide 1500kr for et par nye.

Derfor gik jagten på et par rimelige in-ear høretelefoner der kunne bruges på mine løbeture.

Valget faldt efter noget tid på Jabra Elite 3, der med en pris på godt 600kr kostede cirka halvdelen af de billigste Airpods.

Med gode anmeldelser stort set alle steder, var det ikke et køb jeg gjorde i blinde, men hvad så, dur Jabra Elite 3 til og træning eller er der bedre alternativer?

Læs også: Motionscykel Test

Jabra Elite 3

Jabra Elite 3 har fået virkelig mange gode anmeldelser, hos blandt Lydogbillede, Alt om Data, Jyllands-Posten med videre har alle sammen givet dem fuldt hus næsten.

  • Lydogbillede.dk giver de 4 / 5 stjerner.
  • Altomdata.dk giver 4 / 6 stjerner
  • Jyllands-Posten.dk giver 5 / 6 stjerner.

Med så gode anmeldelser føler man sig næsten som en kætter ved ikke at være helt vild med dem.

Lad mig forklare hvorfor jeg synes de er gode, men ikke så gode til løb og træning.

Rigtig god lyd

Først det positive, som anmeldelserne ovenover skriver, så er lyden super god på Jabra Elite 3. Den er høj, der er godt med bas og der er en slags støjreduktion, som kan slås til og som filtrerer vindstøj væk.

Det er rigtig fint. Især er der virkelig godt med bas til et par hodetelefoner i den prisklasse. Musik lyder godt på dem synes jeg.

Dog synes jeg ikke at lyden er så god og rund når du lytter til podcast eller lydbøger. Jeg føler jeg bliver nødt til at skrue lidt for meget op.

Irriterende ekko når man løber

Og dermed er vi ved noget af det mere irriterende ved dem, hvis du skal bruge dem til løb, samtidig med du lytter til podcast eller lydbøger. 

Når noise cancellation er slået til, og det bliver man nødt til for at dæmpe vinden, så får man et ret irriterende “ekko” eller dup dup lyd når man løber. Det skyldes nok udformningen af selve earbudden, der sender stødene fra jorden lige ind i øret.

Det er selvfølgelig en lille ting, men dog noget jeg ikke husker fra mine Airpods.

Svært at høre noget udefra når man har dem på

Min anden anke ved Jabra Elite 3 er at det er næsten umuligt at høre nogen tale når du har dem på, både med og uden noise cancelling.

Du kan simpelthen ikke forstå hvad folk siger, når du har dem i ørene. Det irriterer mig, for så skal jeg tage dem ud for at kunne føre en samtale. Jeg synes ikke de lever op til påstanden om at man kan høre hvad der sker.

Sidder godt fast, men ikke så behagelige

Så til det sidste, komforten, her synes jeg de fejler mest for mig. Jeg er godt nok vant til Airpods, hvor jeg ofte måtte tjekke om jeg stadig havde dem i ørene, så behagelige var de.

Modsat er det med Jabra Elite 3, der sidder rigtig godt fast, men som ikke er så behagelige at have på. Man skal lidt mose en lille dims ind i øret og det føles ikke så rart synes jeg.

Men de sidder godt fast og det er rart ikke at skulle bekymre sig om det.

Konklusion

Jeg giver Jabra Elite 3: 3.5 / 5 stjerner, fordi de til prisen er et fund, men jeg synes ikke de er så gode til træning og løb til prisen.

Nu hvor jeg træner og løber så meget, så vil 300-500kr mere for et par Airpods efter min mening være godt givet ud.

Det er selvfølgelig et individuelt valg om hvor mange penge man vil bruge på det, men personligt ville jeg altså nok hellere give de små 900kr som et par 2 gen Airpods koster lige nu.

Forfatter

  • Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.

Fitfact.dk
Enable registration in settings - general