Annonce
Leder du efter en billig cykel? Så er der god mulighed for at finde en online. Når du køber cykler online, har du mulighed for at opnå en større besparelse, fordi du kan sammenligne priser og samtidig gøre brug af aktuelle tilbud. Se her, hvordan du finder en god og billig cykel online.
Brug en prissammenligningstjeneste
Hvis du leder efter en billig cykel, er det en god idé at gøre brug af en af de mange prissammenligningstjenester, der findes rundt omkring på nettet – eksempelvis en tjeneste som Pricerunner. Her har du mulighed for at indtaste den specifikke cykelmodel, du leder efter, hvorefter du kan sammenligne priser fra forskellige forhandlere.
Dette er selvfølgelig udelukkende et nyttigt værktøj, hvis du i forvejen ved, hvilken cykel du er på udkig efter. Er du i tvivl om, hvilken cykel du skal vælge, kan det i mange tilfælde være en fordel at læse forskellige guides og anmeldelser af enkelte cykeltyper og -modeller, så du er sikker på, at du vælger den rigtige.
Når du har fundet frem til en model, som du gerne vil have, kan du forsøge at slå den op på Pricerunner, så du kan sammenligne priser. Du bør dog være opmærksom på, at Pricerunner primært viser cykler fra de webshops, som de har partnerskaber med, så det er derfor ikke sikkert, at du får vist alle de steder, hvor du kan købe cyklen.
Find en billig cykel på tilbud
Hvis du ikke på forhånd ved, hvilken cykel du skal vælge, kan det også være en god idé at gå efter kampagner og tilbud hos de forskellige forhandlere. Her kan du bruge en tjeneste som eTilbudsavis, hvor du kan søge efter tilbud på forskellige produkter – og herunder også cykler. Det giver dig mulighed for at se en oversigt over aktuelle tilbud.
På den måde kan du finde frem til de steder, hvor du kan få cykler på tilbud. Er der ingen tilbud lige nu, kan du forsøge at foretage en simpel Google-søgning, hvor du søger efter eksempelvis ‘herrecykel på tilbud’ eller lignende. Det vil formentlig give dig en række søgeresultater, som du kan undersøge, når du skal finde en billig herrecykel.
Leder du efter en damecykel, indtaster du blot søgeforespørgslen ‘damecykel på tilbud’ eller en lignende sætning. Du kan også benytte dig af en tjeneste som Google Shopping, der viser dig forskellige resultater fra de webshops, som er tilmeldt systemet. En god og nem måde at finde en billig cykel på.
Spar penge på din cykel ved at købe en ældre model
Hvis du gerne vil spare penge på din nye cykel, er det en god idé at gå efter sidste års modeller eller modeller, der er endnu ældre. Her er der mange penge at spare, da forhandlerne ofte er ivrige efter at komme af med modeller fra tidligere år, så de kan blive erstattet af nyere modeller – og det betyder, at du ofte finder ældre modeller på tilbud.
Samtidig betyder det ikke, at du er nødsaget til at gå på kompromis, bare fordi du vælger en model fra tidligere år. Faktisk er det typisk de samme komponenter og specifikationer, du får, selvom de er blevet opgraderet i de nyere modeller. Det kan derfor godt betale sig at lede efter en ældre model, når du skal have ny cykel.
Forfatter
-
Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.