Hvad er fysiurgisk massage?

Fysiurgisk massage – din vej ned i gear

Du kender det godt: En lang dags arbejde er overstået og dine skuldre sidder over ørerne på dig efter den travle dag.

Du kommer hjem men der skal lige laves aftensmad og smøres madpakke til ungerne.

Inden du ser dig om er klokken allerede sent og de spændinger der sad i skulderen efter dagens arbejde, har nu måske udviklet sig til en decideret hovedpine.

Du vågner den næste dag og det samme mønster gentager sig, bortset fra at nu er hovedpinen værre end den var dagen før. Det din krop forsøger at fortælle dig er, at du bliver nød til at komme lidt ned i gear og gøre noget ved spændingerne.

Massage imod spændinger

Fysiurgisk massage er et rigtig godt redskab til at få løsnet de spændinger i kroppen som kan gøre, at kroppen føles 30 år ældre, end den er.

Spændinger er musklernes måde, at holde kroppen i gang og parat til at handle hurtigt i en travl hverdag. Hvis musklerne konstant er spændte, kan det dog godt være svært at få dem til at slappe af, når de ikke skal være aktive.

Med en professionel fysiurgisk massage bliver alle spændingerne bearbejdet, så kroppen nemmere kan de hormoner, der får kroppen til at slappe af.

Kort sagt kan fysiurgisk massage udført af en uddannet behandler stimulere til, at din krop bliver bedre til at slappe af.

Derfor er fysiurgisk massage ikke kun et redskab til at få afspænde muskler – det har også en mere generel og beroligende effekt på kroppen.

Fysiurgisk massage – hvordan gives det?

Til fysiurgisk massage skal behandleren enten være en uddannet massør eller fysioterapeut med autorisation.

Det første behandleren vil gøre er, at mærke efter hvorhenne på din krop at spændingerne sidder.

Protip: Man kan hjælpe sin behandler ved at fortælle, hvor det gør ondt til hverdag (der sidder ofte spændinger i de områder).

Herefter vil behandleren bruge sin anatomiske viden til at vide, hvor dybt sidder de muskler der skal behandles, og hvor hård skal den fysiurgiske massage være.

Hvis massagen er for hård, kan det være svært for en at slappe af, mens man ligger og får behandling.

Omvendt har massagen ikke den store effekt på spændingerne i kroppen, hvis behandleren ikke når ind i de rigtige muskler.

Når behandleren har fundet de rigtige områder, kan selve behandlingen begynde.

En typisk massage varer cirka en times tid men kan også vare mindre, hvis det kun er et enkelt område, du føler dig spændt i.

For at slippe af med spændingerne helt, kan det være en god idé, at gå til en fysiurgisk massør en gang om måneden.

Tags:

Thomas er ejer og fysioterapeut hos Smertefys.nu.

Træningsudstyr til hjemmet - tilbud på billig træningsudstyr