MR-scanning uden henvisning – sådan gør du
Få ro i sjælen med en MR scanning. Det kan nogle gange føles som om vores egen læge eller sundhedsvæsnet ikke tager vores bekymringer alvorligt nok. Når det sker er det selvfølgelig bedst at kunne tale ud med lægen og få den henvisning til undersøgelse, som du synes du har brug for. Men hvad hvis det ikke lykkes? Der er heldigvis alternativer.
En privat MR scanning er billigere end du tror og kræver ikke henvisning fra din egen læge
I denne guide får du svar på hvordan du nemmest og billigst får en privat MR scanning, uanset om vil have scannet ryggen, knæet eller hjernen.
Hvad koster en MR scanning på et privathospital?
Vi har tjekket priserne på 13 danske privathospitaler og fundet prisen for en MR scanning for et område af kroppen (for eksempel lænd, knæ eller hovede).
Pris på MR-scanning per region, for eksempel lænd, skulder, hjerne
Derfor anbefaler vi privat MR scanning
Jeg har selv været turen igennem, efter en ulykke, med en slem nervebetændelse i skulderen, der blev fejltolket som noget andet til at begynde med.
Det var først efter en MR scanning af skulderen at jeg endeligt kunne få bekræftet at ja, mine gener og men, var faktisk fra en nervebetændelse, ikke bare “dårlig siddestilling”.
Det har været en stor lettelse for mig, endeligt at kunne lukke bogen til det kapitel. Det tror jeg ikke at jeg kunne have gjort uden den scanning.
Hvis du er bekymret for at fejle noget alvorligt og din læge ikke vil samarbejde, så synes jeg bestemt at du skal opsøge et privat tilbud. Det er dit liv og dit helbred og det er slet ikke så dyrt, som man skulle tro.
Sådan får du en MR scanning på privathospital uden henvisning
Det første du skal gøre er at henvende dig til privathospitalets kundeservice og fortælle om hvad du gerne vil have undersøgt.
Det skal nemlig altid en læge til at bestille en MR scanning, også på privathospitalet. Nu tænker du måske at “åh nej”, så skal du møllen igennem igen, men sådan er det ikke privat.
I det offentlige system skal lægen desværre tage hensyn til økonomi og man prøver derfor at undgå “unødvendige scanninger”.
I det private system tjener man penge på at udføre scanninger. Derfor bruger man dem så ofte det fagligt giver mening.
Du vil ikke opleve at blive afvist til en scanning på et privathospital.
Før du får en scanning skal du altså have en konsultation med en speciallæge, der kan bestille scanningen. Hvis du vil have scannet hjernen, er det så en neurolog. Hvis du vil have scannet ryggen er det en ortopædkirurg eller reumatolog.
Privathospitalet vil derfor give dig tid til en konsultation med lægen. Der er typisk 7-14 dages ventetid.
Til konsultationen taler du med lægen om dine bekymringer og hvad du gerne vil have undersøgt. Min personlige erfaring er rigtig god med disse privatansatte læger. De virker til at have bedre tid og de er mere fokuseret på dig som patient og kunde og dine behov.
Der vil så blive bestilt tid til en scanning. Det kan du aftale i fællesskab med afdelingen, hvornår det passer bedst. Normalt kan du komme til indenfor ca. 1 uge.
Du møder op på den aftalte dag og gennemgår scanningen. Når den er færdig får du besked om hvornår du får svar. Der kan gå en uge.
På den aftalte dag ringer lægen dig op og fortæller dig hvad scanningen viste. Hvis der er fundet noget, vil lægen enten tilbyde dig at fortsætte privat eller henvise dig til et offentligt hospital. Du kan selvfølgelig få journal, scanningsresultater på DVD og beskrivelsen tilsendt.
Hele processen, fra start til slut, tager ca. 3 uger og er nem at have med at gøre. Det er, efter min mening, betydeligt nemmere og mere behageligt at komme på et privathospital i forhold til kundeservice og praktiske forhold. Her er tænkt mere over patienternes behov. Der er også kundeservice du kan ringe til.
Spørgsmål og svar om MR scanninger
Hvad kan en MR scanning vise?
En MR scanning kan vise rigtig meget. Især er en MR scanning god til bløddele i kroppen, det vil sige muskler, nerver, organer, hjerne, rygmarven og så videre. Den kan også vise blodgennemstrømning og blodårer, hvis du får indsprøjtning med kontrastvæske.
Du kan læse meget mere om hvad en MR scanning kan vise hos Netdoktor.dk
Hvor lang tid tager en MR scanning?
Det afhænger af hvad du skal have scannet og om der skal bruges kontrast eller ikke. Typisk tager en MR scanning mellem 20 minutter og 60 minutter, afhængig af hvad der scannes.
En simpel knæscanning kan tage 15-20 minutter, mens en undersøgelse af hjernen med kontrast kan tage op til 60 minutter. En scanning af ryggen tager typisk 30-40 minutter.
Hvor lang ventetid er der på en privat MR scanning?
Der er normalt kun 1-2 ugers ventetid på en privat MR scanning, når den først er bestilt. Det er ventetiden på lægen, der skal bestille scanningen, der kan være længere ventetid på. Hvis du for eksempel skal tale med en neurolog, kan der være længere ventetid end til andre specialer. Typisk kan hele processen dog klares på 2-4 uger.
Hvad er bivirkningerne ved en MR scanning?
En MR scanning er sikkert og helt uden skadelige strålinger. Den mest almindelige bivirkning er klaustrofobi, som kan give angst mens man ligger i maskinen.
Der er også høje lyde fra scanning, som selv om man har høreværn på, kan være ubehagelige, hvis man er sensitiv.
Hvis du har problemer med lænden, skuldrene eller ryggen, kan det også være ubehageligt at ligge i en ret fastlåst position.
Forfatter
-
Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.
Tags: aff