Sådan kommer du igang med hjemmetræning
Kom i form, blive sundere og se din krop blive slankere og stærkere. Det er fuldt muligt at træne effektivt derhjemme med en træningsmaskine til hjemmet. Kvaliteten af maskiner til hjemmebrug er virkelig god, prisen er overkommelig og der er et stort udvalg.
På FitFact.dk har vi anmeldt fitness- og træningsmaskiner til hjemmebrug, blandt andet:
Er du i tvivl om hvilken træningsmaskine, der er den rigtige for dig?
Det er super vigtigt at finde en træningsform, som du synes er sjov og spændende. Ellers bliver det svært at finde energien, når de mørke vinterdage udfordrer energien og lysten.
Du har måske allerede en ide om hvad du kunne tænke dig at træne. Noget du har prøvet og synes er sjovt, men læs lige med og se hvad der er af alternativer.
Crosstrainer
- Træner hele kroppen
- Skånsom
Crosstraineren er en af de mest populære maskiner i fitnesscenteret. Det er en maskine der træner hele kroppen effektivt, med særlig fokus på lår, baller og ryg.
Mange er glade for træningen på crosstrainer, fordi den er skånsom og bevægelsen er rytmisk. Belastning på knæ og led er lav.
Løbebånd
- Effektiv konditionstræning
- Bliv en bedre løber
Løbebåndet er måske hvad de fleste forbinder med træning i fitnesscenteret. Det er der en grund grund til, for der er ingen tvivl om at løbebåndet er super effektiv træning, uanset om du vil tabe dig eller træne til et halvmarathon.
Løb er måske den mest effektive træning til vægttab og løbebåndet er ingen undtagelse. Men faktisk behøver du ikke løbe for at bruge løbebåndet. Hvis du køber en model der kan ændre hældning, så kan du gå “op af bakke” og det forbrænder næsten lige mange kalorier som at løbe.
Motionscykel
- Nem at bruge
- Skånsom
Motionscyklen er den nemme og skånsomme måde at komme i form på. Det er også effektiv kalorieforbrænding, fordi de fleste kan holde et højt tempo i lang tid.
Det kan de færreste på løbebåndent og derfor er motionscyklen måske den bedste, hvis man skal se på hvor mange kalorier der faktisk bliver forbrændt.
Synes du det bliver for kedeligt at okse rundt på stedet, så køb en model med skærm, så du kan køre ruter i det danske land eller konkurrere med andre.
Romaskine
- Kardio og styrketræning
- Træner hele kroppen
Romaskinen er den eneste af fitnessmaskinerne, der også virkelig træner musklerne, som ved almindelige styrketræning. Det er en hård træningsform, der træner ben, ryg og arme. Det er også en træningsform, som kræver noget teknik og villighed til at lære.
Men er du først bidt af roning er det svært at give slip og det bliver næsten meditativt at tage en tur. Roning er super effektivt og forbrænder både kalorier og bygger muskler.
Spinningcykel
- Hardcore træning
- Mulighed for holdtræning online
Spinningcyklen er til dig, der ikke synes du får nok ud af den almindelige motionscykel og gerne vil have en motiverende, knaldhård træning, hvor der rigtig kommer sved på panden.
Spinning er normalt en holdsport i fitnesscenteret, men det er faktisk muligt at træne med på hold, også selvom du er derhjemme. Enten i form af video og streams eller ved at dit fitnesscenter kan arrangere det.
Stepmaskine
- Træn balder og lår
- Effektiv kalorieforbrænding
Stepmaskinen er populær fordi den træner lår og balder mere effektivt end nogen anden maskine, men den er faktisk også overraskende god til at forbrænde kalorier.
Der findes flere forskellige slags stepmaskiner, fra de billigste og mindste, som kan gemmes væk under sengen eller en større model med håndtag eller endda en trappemaskine, som du kender det fra centeret.
Forfatter
-
Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.