Hvor mange kalorier forbrænder man ved at gå?

Så mange kalorier forbrænder du ved at gå

Gåture er super effektivt til vægttab. 

Du forbrænder nemlig 300 – 600 kalorier i timen når du går i et raskt tempo.

Det svarer til en gåtur på ca. 5 km til 8 km på 1 time.

Hvis du går de anbefalede 10.000 skridt om dagen forbrænder du ca. 300 kcal ekstra, men hvis du rigtig vil have fart i vægttabet anbefaler eksperter at du går op til 16.000 skridt om dagen.

Kom i gang med at gå og tabe dig!

Læs videre og få svar på hvordan du forbrænder flere kalorier ved at gå.

Det er dokumenteret, at gang forbedrer sundhed og velvære og med daglig gang, kan du vedligeholde en normal, stabil vægt eller endda tabe dig.
Marina Aagaard
Fitnessekspert

Kan man overhovedet tabe sig ved at gå?

Lad os få noget på plads først:

Ja, du kan sagtens tabe dig ved at gå!

Gang og gåture er faktisk super effektivt til vægttab.

Det er nemlig skånsomt, gratis og nemt at gå i gang med. Derfor er det også nemt at holde ved. Du kan jo altid gå en aftentur eller droppe bussen og gå hjem i stedet for.

At gå kan også være en dejlig meditativ oplevelse og ritual. Tankerne får lov at flyve, du glemmer hverdagen og kommer ned i gear.

Desuden har gåture den fordel at du ikke bliver lige sulten af det, som når du dyrker højintens motion, som for eksempel løb.

Hvor meget kan man tabe sig ved at gå?

Du kan forbrænde op til 500 kalorier i timen ved at gå. Går du en time om dagen, kan du altså forbrænde 3500 kalorier om ugen. Det svarer til ca. 0.5 kg fedt.

Du kan altså tabe dig 2 kg om måneden ved at gå i raskt tempo en gang om dagen.

Det kræver dog at du går i et højt tempo, 5-7 km/t, så pulsen rigtig kommer op.

Hvis ikke du går så hurtigt, vil du typisk kun forbrænde 300 kalorier i timen, hvilket svarer til ca. 300 gram fedt om ugen eller 1.2 kg om måneden.

Hvor mange skridt skal man gå om dagen for at tabe sig?

Du kan tabe dig bare ved at gå de anbefalede 10.000 skridt om dagen, men hvis du gerne vil få rigtig skub i vægttabet anbefales det at gå op til 16.000 skridt.

  • Hvis du går 10.000 skridt om dagen vil du i gennemsnit forbrænde 300 kalorier mere pr. dag, hvilket svarer til at du taber dig godt og vel 300 gram mere om ugen eller 1,2kg om måneden. På et år er det altså 14,4 kg..
  • Hvis derimod går 16.000 skridt om dagen vil du forbrænde 500 kalorier mere pr. dag, hvilket svarer til godt 0,5 kg vægttab om ugen eller 2 kg om måneden, hvad der igen er 24kg på et år.

Når man stiller det op sådan, hvad det bliver til efter 1 år, er det ret tydeligt at se at fordelene ved at gå lidt længere er store.

Disse udregninger afhænger dog helt af at du din kost er uændret. Hvis du samtidig med din gåtræning begynder at spise mindre og sundere, vil du kunne tabe dig hurtigere, også selvom du kun går 10.000 skridt.

Kilder:

Så effektiv kan gåture være mod de overfløde kilo

Sådan forbrænder du flere kalorier ved at gå

Hvis du først lige er begyndt at motionere er det sikkert rigelig med motion at gå en tur på et kilometer, men når først du har fået grundformen på plads, skal der typisk mere til før pulsen kommer i vejret.

Her har du flere muligheder for at gøre dine gåture mere udfordrende.

1
Gå hurtigere

Har du nogensinde set kapgang i TV? Det ser måske ikke så elegant ud, men en rask gåtur er super effektivt til at forbrænde kalorier.

Når soldater marcherer skal de holde et tempo på 7km i timen. Det er faktisk ret hurtigt og slet ikke let.

Men mindre kan også gøre det.

Du kan prøve at downloade en løbe- og aktivitetsapp og begynde at måle hvor hurtigt du går dine ture.

Så kan du skrue op for tempoet og se om du kan slå din egen rekord. Det kan godt gå hen og blive en rigtig motiverende konkurrence for dig og din eventuelle gåpartner.

2
Gå i bakker

Danmark er et flat land, men vi har da nogle bakker rundt omkring og hvis du har en fin bakke i nærheden af dig, så skal du da bruge den i dine gåture.

Det er faktisk enormt god træning at gå i bakker.

Det er et gammelt bodybuilder trick at man nemmest forbrænder kalorier i fitnesscenteret ved at gå på et løbebånd med hældning. Det forbrænder sygt mange kalorier!

Hvis du virkelig vil have en maks effektiv kalorieforbrænding og samtidig opbygge dine muskler, så gør dig ven med bakkerne.

Et par ture op og ned, så skal du nok mærke det.

Går du i fitnesscenteret eller har du et løbebånd derhjemme, så prøv at sætte hældning på. Du kan starte på 3% eller sådan og hæve til 6% når du kommer i bedre form.

3
Løb noget af vejen

Hvis du har gået så mange ture at du efterhånden er kommet i god form, så skulle du måske overveje at løbe noget af vejen.

Ja, jeg ved hvad du tænker, du hader at løbe og du får ondt i knæene og fødderne og alt det der.

Helt sikkert, sådan er det, som ny løber.

Derfor skal du ikke straks gå ud og løbe 10 km, men bare begynde med at løbe 1 km. Det kan være den første kilometer eller den sidste. Du bestemmer.

Resten af tiden kan du bare gå.

Men giv løb en chance igen, selvom du måske har haft dårlige erfaringer med det tidligere.

Hvor mange kalorier forbrænder man ved at gå i trapper?

Du kan forbrænde op til 850 kalorier ved at gå i trapper.

Det er vel at mærke kun når du går op. Hvis du går op og ned kan du forbrænde det samme som at gå i højt tempo, nemlig op til 550 kalorier.

  • En 80 kg person forbrænder ca. 9 kcal (kalorier) ved 1 minuts trappegang.
  • En 80 kg person forbrænder ca. 1 kcal ved 1 minuts elevator venten/kørsel.
  • Gang ned ad trapper forbrænder ca. 175-275 kcal pr. time; 3-4,5 kcal pr. minut.
  • Gang op ad trapper forbrænder ca. 530-835 kcal pr. time; 8-14 kcal pr. minut.
  • Gang op og ned af trapper forbrænder ca. 355-555 kcal pr. time; 6-9 kcal pr. minut.

Kilde: http://marinaaagaardblog.com/2015/12/27/hverdagsmotion-tag-trappen-for-kondition-for-vaegttab-og-for-sjov/

Hvad taber man sig mest af løb eller gå?

Du kan tabe dig lige meget ved at gå og løbe, i hvert fald i teorien.

Men du skal gå i længere tid for at forbrænde det samme som når du løber.

En tommelfingerregel siger at du forbrænder det samme ved at gå eller løbe den samme distance.

Hvis du går 10 km forbrænder du det samme, som hvis du løber 10 km.

Det tager dog længere tid at gå, normalt dobbelt så lang tid.

Så at gå dig slank, handler også om at man har tid til det. Der er en grund til at travle mennesker vælger løbeturen eller løbebåndet. Det er simpelthen mere effektivt.

At gå har dog også andre fordele i forhold til vægttab, ikke mindst er det langt mindre belastende for knæ og led.

Risikoen for skader er meget mindre ved at gå end ved løb. Det betyder at det er lettere at holde ved, hvis du er utrænet.

Derfor er gang en rigtig god måde at komme igang med vægttab og når du er kommet i bedre form, kan du lige så stille begynde at løbe også.

 

Tags:

Jeg er manden bag Fitfact.dk og skriver blandt andet om træning og vægttab, med særlig fokus på motivation og sundhed.

Træningsudstyr til hjemmet - tilbud på billig træningsudstyr
Enable registration in settings - general