Beregn nemt dit kondital og VO2max, med disse 8 nemme metoder.
Vi har udvalgt 8 metoder til at beregne kondital, som du selv kan udføre med helt almindeligt udstyr.
Du kan blandt andet beregne dit kondital med disse tests:
- Cooper test
- Rockport fitness test
- Åstrand motionscykel test
- Harvard step test
Løb
Cooper test
Cooper testen er en simpel måde at teste kondital og går simpelthen ud på at løbe så langt du kan på 12 minutter.
Udstyr
- Løbesko
Testen er opkaldt efter den amerikanske læge Kenneth Cooper, der i 1968 opdagede at der var en klar sammenhæng mellem hvor langt en atlet kunne løbe på 12 minutter og hvor meget deres maksimale iltoptagelse blev målt til i laboratoriet.
Derfor opfandt han Cooper testen, der med en simpel formel kan beregne en VO2max kondital ud fra kun en variabel.
Du skal bare løbe så langt du kan på 12 minutter og notere distancen. Indsæt den i beregneren nedenunder og få straks svaret på dit kondital.
Hvis du løber på et løbebånd anbefales det at hæve hældningen til 1 grad, så det bedre tilsvarer at løbe udenfor.
2.4km løbe test
Denne test er en max-test, hvor du løber 2.4km (1 mile) så hurtigt og du kan og noterer tiden du løb den på. Herefter indtaster du tiden i beregneren nedenunder sammen med din vægt og får dit kondital.
Udstyr
- Løbesko
- Løbebånd
Testen er oprindeligt udviklet i USA i 1993 og brugt til vurdering af college atleter.
Hvis du løber på løbebånd anbefales det at sætte en hældning på 1 grad, for at simulere løb udenfor.
Læs mere om testen (på engelsk), her:
https://sites.uni.edu/dolgener/Fitness_Assessment/CV_Fitness_Tests.pdf
1.6km løbe test
Denne test er en såkaldt submaksimal test, hvor du løber 1.6km i et roligt tempo og derefter noterer tid og puls.
Det er altså ikke en test, hvor du skal løbe så hurtigt du kan. Du bør løbe i et tempo så det tager mindst 8 minutter (for mænd) eller 9 minutter (for kvinder).
Udstyr
- Løbesko
- Løbebånd
Når du har løbet de 1.6km skal du notere tid og puls og indsætte det i beregneren nedenunder.
Læs mere om testen (på engelsk), her:
https://sites.uni.edu/dolgener/Fitness_Assessment/CV_Fitness_Tests.pdf
Balke 15 minutter test
Balke testen er en løbetest på 15 minutter, hvor det gælder om at løbe så langt man kan på 15 minutter.
Udstyr
- Løbesko
- Løbebånd
Balke konditest, oprindeligt udviklet i 1963, er en af de første konditests og er stadig populær fordi den er nem at bruge.
- Løb så langt du kan på 15 minutter
- Noter antal meter løbet ned til de nærmeste 10 meter
- Indsæt distance i beregneren nedenunder
Du kan læse mere om testen (på engelsk), her:
Cykling
Åstrand 6 minutter test
Åstrand 6 minutter test er en simpel konditest, du selv kan lave og som kun kræver en motionscykel og at du kan måle din puls.
Udstyr
- Motionscykel
- Pulsmåler
Testen udføres på en motionscykel og varer 6 minutter.
Testen går ud på at cykle i 6 minutter på et jævnt tempo og aflæse pulsen, når testen er overstået. Det foregår helt konkret ved:
- Du vælger en Watt modstand mellem 50 og 250
Modstanden skal vælges så du forventer din puls kommer til at ligge stabilt mellem 130 og 160. - Efter de 6 minutter aflæser du din puls
Det er vigtigt at vælge en modstand i Watt, der betyder at du ligger stabilt på pulsniveauet mellem 130 og 160 efter 2 minutter.
Når du har aflæst din puls og du kender din vægt og din Watt modstand indsætter du dem i beregneren nedenunder.
Du kan læse mere om testen (på engelsk), på linket her: https://www.brianmac.co.uk/cycle6min.htm
Gang
Rockport Fitness Test
Rockport Fitness Test er en simpel konditest, der kun kræver at du kan gå på et fladt underlag i 1.6km (1 mile).
Testen blev opfundet 1986 af fysiologer på Massachusetts University.
Udstyr
- Løbesko
- Løbebånd
- Badevægt
- Pulsmåler
Testen kræver kun at du kender din vægt og at du kan måle din puls nøjagtigt.
Testen udføres ved at gå 1.6km så hurtigt du kan, men uden at løbe.
- Gå 1.6km så hurtigt du kan
- Mål din tid når du er i mål
- Mål din puls når du er i mål
Når du er i mål skal du straks måle din puls.
Du skal også omregne din tid til decimaler, så hvis du har gået de 1.6km på 15 minutter og 30 sekunder, så skal du indtaste 15.5 i beregneren nedenunder.
Du kan læse mere om testen (på engelsk), her: https://www.verywellfit.com/rockport-fitness-walking-test-calculator-3952696
Puls
Maxpuls/Hvilepuls test
Denne test er super simpel, men kræver at du kender din makspuls og din hvilepuls. Kender du begge kan du bare indtaste tallene i beregneren nedenunder og få svaret på din VO2max med det samme.
Din hvilepuls finder du ved at ligge ned og tage pulsen. Makspulsen kan du udregne eller teste i fitnesscenteret.
Udstyr
- Pulsmåler
Testen er oprindeligt udviklet af fire danske forskere og er meget simpel.
- Indtast hvilepuls i beregneren
- Indtast makspuls i beregneren
Steptest
Harvard step test
Denne test kan udføres med en gymnastikbænk eller lignende der er 45cm høj og går simpelt ud på at gå op og ned på bænken 150 gange på 5 minutter eller 1 gang hver 2 sekunder.
Udstyr
- Bænk eller kasse, 45cm i højden
- Pulsmåler
Herefter måler man pulsen 3 gange, en gang 1 minut efter testen, en gang 2 minutter efter testen og sidst, en gang 3 minutter efter testen.
Indtast pulsmålingerne i beregneren og aflæs resultatet. Testen giver ikke Vo2max, men skal aflæses på nedenstående tabel:
Forfatter
-
Erik Haalo Hamre er redaktør og ekspert på Fitfact.dk og under uddannelse som Kostvejleder. Han har 20 års erfaring med styrketræning og har roet i Hellerup Roklub i en årrække.